Håndskrift, der forværres i voksenlivet, har som regel én af to meget forskellige årsager, og de kræver hver sit svar. Her kan du læse, hvordan du skelner dem fra hinanden, og hvorfor enhver ny ændring i din håndskrift fortjener at blive set af en fagperson.
Mikrografi er unormalt lille håndskrift, klassisk forbundet med Parkinsons sygdom. Kendetegnet er gradvis skrumpning: En sætning begynder i en rimelig størrelse og bliver mindre og mere sammentrængt hen ad linjen. Den følges ofte af andre diskrete forandringer, som mindre armsving i den ene side, langsommere finmotorik og svagere stemme, og den kan vise sig tidligt, nogle gange før en diagnose. Ydre cues (”skriv stort”, størrelsesmål) bringer typisk størrelsen op igen, mens cuet er til stede (Oliveira og kolleger, 1997).
Skrivekrampe er en fokal, opgavespecifik dystoni, altså en bevægeforstyrrelse, hvor hånden indtager akavede stillinger eller kramper specifikt under skrivning (Albanese og kolleger, 2013, for konsensusdefinitionen). Hånden kan være helt normal til alt andet og kun drille, når den holder en pen: fingre, der griber for hårdt, et håndled, der bøjer mærkeligt, en rysten, der kun viser sig, når man skriver. Nogle oplever, at et ”sensorisk trick”, for eksempel at røre ved skrivehånden med den anden hånd eller holde pennen anderledes, letter det kortvarigt, og det er karakteristisk for dystoni. Den begynder typisk hos voksne i 30'erne til 50'erne, ofte hos mennesker, der skriver rigtig meget.
Fordi behandlingerne er forskellige. Parkinsonmønsteret håndteres sammen med den øvrige sygdom: medicin, terapi og cue-baseret træning som i vores guider om mikrografi og håndøvelser. Skrivekrampe behandles af neurologer, og den bedst dokumenterede behandling er injektioner med botulinumtoksin i de overaktive muskler, understøttet af evidens fra et randomiseret forsøg (Kruisdijk og kolleger, 2007). Der findes genoptræningstilgange til skrivekrampe, men evidensen for dem er begrænset, og én ting er vigtig: Det frarådes at tvinge træningen igennem dystoniske kramper. I modsætning til træning af Parkinsontypen kan det give bagslag at presse hårdere på. Det er den mest praktiske grund af alle til at vide, hvilket mønster du har.
Enhver ny, vedvarende ændring i din håndskrift i voksenlivet er værd at tage med til din praktiserende læge. Håndskrift er en usædvanligt følsom indikator for finmotorisk kontrol, og begge mønstre ovenfor er bedst at få vurderet tidligt. Beskriv, hvornår det sker (alle opgaver eller kun skrivning?), om skriften skrumper gradvist, om der er kramper eller fejlstillinger, og om noget letter det. Den beskrivelse gør det meste af det diagnostiske arbejde, før du overhovedet kommer til en specialist.
ReWrite understøtter cue-baseret skrivetræning af den slags, der bruges ved Parkinsonmønsteret, og generel håndtræning. Det er ikke en behandling mod skrivekrampe eller nogen anden dystoni. Hvis kramper eller fejlstillinger er dit problem, så se en neurolog først. Beslutninger om træning kommer efter diagnosen. Gratis demo, uden konto.
Se ReWrite →Denne guide er generel information, ikke lægefaglig rådgivning, og den hverken stiller diagnoser eller behandler sygdom. Følg altid vejledningen fra dit eget behandlingsteam. Stroke Sight og ReWrite er støtteredskaber til trivsel, ikke medicinsk udstyr.