At se ting, der ikke er der: Charles Bonnet-syndrom efter synstab

Livagtige mønstre, ansigter, ja hele scener, der viser sig for en person, som godt ved, at de ikke er virkelige. Det har et navn, det skyldes synstab og ikke psykisk sygdom, og alene det at vide det gør det meste af arbejdet.

Hvad Charles Bonnet-syndrom er

Charles Bonnet-syndrom (CBS) er oplevelsen af synshallucinationer hos mennesker, der har mistet en betydelig del af synet, hvad enten det skyldes øjensygdom eller synstab fra hjernen, som hemianopsi efter et slagtilfælde. Billederne kan være enkle (gitre, flimrende mønstre, farver) eller forbløffende detaljerede (ansigter, skikkelser, dyr, hele scener). Det afgørende er, at man som regel godt ved, eller hurtigt indser, at det, man ser, ikke er virkeligt.

Hvorfor det opstår

Når synssystemet holder op med at modtage sit sædvanlige input, kan hjernens synsområder blive spontant aktive og selv danne billeder. Hjerneskanninger taget under hallucinationer viser netop det (ffytche og kolleger, 1998). Det sammenlignes nogle gange med fantomfornemmelser efter amputation: hjernen, der fylder stilheden ud med sit eget signal. Det er ikke et tegn på psykisk sygdom, og det er ikke demens.

Hvor almindeligt er det?

Mere almindeligt, end de fleste tror. Skønnene varierer meget: de tal, der oftest nævnes, ligger fra omkring én ud af ti til en tredjedel af mennesker med betydeligt synstab (Menon og kolleger, 2003), og det reelle tal er formentlig højere, fordi mange aldrig nævner det af frygt for, hvad det kunne betyde. Hvis det gælder dig: Du er langt fra alene, og fortæller du det til din praktiserende læge eller øjenklinik, bliver du ikke stemplet som andet end en person med synstab.

Hvad der hjælper

Det, der hjælper allermest, er at vide, hvad det er. Hallucinationer, man forstår, mister det meste af deres evne til at skræmme. Derudover fortæller folk, at episoder kan afbrydes ved at ændre belysningen (kraftigere eller anderledes), blinke eller bevæge øjnene bevidst (kigge hurtigt fra side til side i nogle sekunder), skifte aktivitet eller rejse sig op. Træthed og stress gør typisk episoderne hyppigere, så det hjælper også her at dosere dagens aktiviteter med omtanke. Der findes ingen medicin, der bruges rutinemæssigt mod selve CBS. Håndteringen består af forståelse, praktiske kneb og tid, og hos mange klinger episoderne af i løbet af måneder.

Hvornår du skal søge hjælp, og hvornår det haster

Nævn altid nye hallucinationer for din praktiserende læge eller øjenlæge, så de kan bekræfte, at det er CBS, og udelukke andre årsager. Den bekræftelse er i sig selv beroligende. Søg hurtigt hjælp, hvis hallucinationerne også rammer andre sanser (stemmer, lyde, lugte), hvis du er i tvivl om, hvorvidt det, du ser, er virkeligt, hvis de er skræmmende eller truende, eller hvis de kommer sammen med forvirring. De mønstre peger væk fra CBS og bør udredes ordentligt.

Ofte stillede spørgsmål

Er jeg ved at ”blive skør”?

Nej. CBS er en anerkendt følge af synstab, frembragt af en rask hjerne, der reagerer på nedsat visuelt input. Det afgørende kendetegn er indsigten: at man ved, at billederne ikke er virkelige.

Går det over?

Hos mange bliver episoderne sjældnere og mindre livagtige i løbet af måneder til et par år, især når de først er forstået. Hos nogle varer de længere, og der findes støtte i begge tilfælde.

Hvor kan jeg finde støtte?

I Storbritannien er Esme's Umbrella en velgørende organisation, der arbejder med oplysning om og støtte ved CBS, og RNIB har patientinformation. Din øjenklinik eller dit behandlingsteam kan også henvise dig til støtte lokalt.

Denne guide er generel information, ikke lægefaglig rådgivning, og den hverken stiller diagnoser eller behandler sygdom. Følg altid vejledningen fra dit eget behandlingsteam. Stroke Sight og ReWrite er støtteredskaber til trivsel, ikke medicinsk udstyr.